Ny proteinkilde forbedrer sundheden hos smågrise

Til efteråret bliver Agilias nye proteinkilde, Cellpro, lanceret til smågrise. Et pilotforsøg foretaget på en dansk besætning viser, at smågrise fodret med Cellpro bliver et halvt kilo tungere og maverne ser bedre ud end andre grise i samme periode. Generelt bliver immuniteten boostet, så svineproducenter får sundere dyr, der vækster og tåler mere.

Cellpro er en kombination af nøje udvalgte gærstammer og vegetabilsk protein, der i en speciel enzymatisk proces opnår de unikke egenskaber. Nogle af fordelene er; optimal vækst, boost af immunsystem, sund tarmudvikling og kvalitetsnæring med højt fordøjeligt protein.

Flere store foderkoncerner i Europa har på basis af egne forsøg, allerede implementeret Cellpro i fodringen af helt unge dyr som smågrise og kyllinger. Derudover bliver proteinkilden i øjeblikket testet blandt danske og udenlandske svineproducenter på små fravænningsgrise med positive resultater.

Kilde: Effektivt Landbrug